Arvelighed
Hvad er arv? Arv er slægtskab, hvilket siger noget om hvor jeg stammer fra. Arv er på denne måde ikke et udtryk for sammenligning af træk. Sammenligning af træk kan kun gøres når arven er virkeliggjort hos individet, hvilket påvirkes af kårene. Sammenligning, selektion og udvælgelse er altså begreber som knytter sig til de fænotypiske træk som ikke nedarves. Kendsgerningen er klar i og med at arv er et udtryk for at DNA er blevet transskriberet, og at det er det som er det arvelige, nemlig at information er blevet replikeret. Der er således ingen overførsel af stof som påvirker det genetiske. Det genetiske er således blot et udtryk for at kvaliteter (el. egenskaber) går igen. Kårforadringer, kemisk såvel som miljømæssigt, påvirker ikke dette. Det virkeliggjorte DNA-molekyle samt proteinerne som man finder i cellerne nedarves altså ikke, og det er det som er kårpåvirkeligt. Arv kan således kaldes for iboende kvaliteter, altså noget vi tillægger individet, hvilket er konstant og uden miljømæssig påvirkning. Alt arveligt vil ved kønnet formering således udspalte sig mendelsk. Kendsgerningen er således at:
Arven, som kan anskues som en manual, der ikke er det virkeliggjorte individ, er det som nedarves, og som bestemmer de generelle træk hos individet, hvilket når virkeliggjort, påvirkes af kår.
Hverken arv eller kår, kan altså beskrives som værende det virkeliggjorte individ, hvis det var sådan ville der slet ikke være noget individ. På denne måde er man ikke et produkt af arv og miljø. Arv kan beskrive det virkeliggjorte individ, og kår kan påvirke det virkeliggjorte individ, ligesom et stykke jern kemisk anskuet har bestemte egenskaber (f.eks. at en liter af det vejer 7,87 kg ved 20 C), hvilket ikke ændres, og at jern ved påvirkning af ilt kan irre hvilket ændre udtrykket. Kendsgerningen er altså at hverken det som beskriver jern, eller det som påvirker et bestemt stykke jern kan sige at være virkeliggjort jern.
