gå tilbage

Hvad er demokratiet?
20 august 2025

Jeg er egentlig ikke særlig interreseret i politik. Dog fordi der er ledere i verden der ønsker at manipulerer mig og dem jeg har kær følte jeg en lyst til at skrive dette. Hvad er demokrati når vi i dag ser at man kan få manipulerende ledere gennem demokratiet? Er demokratiet ikke netop en samfundsstruktur vi har fået for at værne os mod diktatoriske ledere? Er demokratiet den bedste samfundsstruktur? Ja, det er dog ikke fordi den garanteret sikrer os mod diktatoriske ledere, dette opdager vi netop i dag. Hvis man havde en konge som var valgt udfra en slægt så ville man også være lige så beskyttet mod diktatoriske ledere, kongen ville jo ikke selv have bestemt om han var konge! Hvad er da forskellen på det og et demokrati, hvis demokrati og en konge sikre lige meget mod en diktatorisk leder? Det er at folket kan bestemme mere, ytre sig mere frit, og generelt have mere magt. Man har endda mulighed for at stille op til valg. Probelemet som Kierkegaard rejste her var at samfundet nivelleres. Rangstrukturen i samfundet fjernes, alle bliver ligesom til en masse, uden forskelligartethed, mangfoldighed modarbejdes alle er ens og skal behandles ens og have lige mange muligheder. At alle skal behandles ens og have lige meget magt er en fin tanke, den løser bare ikke alle problematikker på lang sigt, fordi det ikke er alle der er lige kloge til at tage beslutninger, og at behandle ens også indimellem er uretfærdigt for en af parterne i en sag, dog ikke altid! Problemet tilmed med en konge er at han bliver optaget af popularitet, og tager kortsigtede dårlige beslutninger for at få popularitet. Dog som Kierkegaard siger, nu kan alle ligesom blive tyraner, før var det trods alt kun kongen der kunne blive tyran. Hvad vil det sige? Altså grundlæggende er demokratiet den bedste styreform vi har i dag, dog har det svagheder ligesom et alle andre styreformer har det. Altså: nu er vi her og har et demokrati, som vi, med dets værdier om lighed og frihed må stå ved. Vi må dog også være bevidste om, som vi også ser konsekvensen af det i dag, at det ikke nødvendigvis sikre os mod diktatoriske ledere. Som Hal Koch siger så bygger et demokrati på dialog, at man diskuterer sig frem til det fælles bedste. Dette er jeg overbevidst om er rigtigt. For at demokratiet er oplyst må vi ikke være tavse, eller anonyme, vi må diskutere os frem til det fælles bedste. Hvis ingen diskuterede hvad så? Ja så var der Mette Frederiksen og hendes tanker der styrede Danmark. Ingen dialog, er opskriften på diktatur. Hvad vil det så sige at være i dialog? Dette var Sokrates en mester i. Sig hvad du mener! Sofisterne definerede sandhed udfra hvem der vandt et argument. Dette så Sokrates rigtig nok. De var egentlig ligeglade med sandhed. Dette er ikke dialog! Noget er en monolog hvis man tænker man har ret så længe man vinder en diskussion. Dialog er eksistentiel. At vi er forbundne, at vi står som enkelt individder overfor det absolut sande, i rådvildhed, sammen. Dette mener jeg er med til at opretholde demokratiet i det hele taget. Dialog er demokratiets grundlag. Dermed kan man have et demokrati hvor lederene tager langsigtede kloge beslutninger, selvom der er mennesker i det som ikke ville være gode ledere og som har ytringsfrihed. Dem bliver man nødt til at medregne. Det er jo dem der har stemt på Trump og Putin. Samtidig er demokratiet ikke noget man bare har uden videre. Demokrati må konstant og kontinuerligt tilegnes af samfundet gennem dialog, og medhold og støtte i demokratiet. Man må stå inde for demokratiet gennem dialog. På denne måde er et samfund demokratisk. Det er langt mere en kultur som må tilegnes end det er en styreform som er forfatningsbestemt. På denne måde skabes et civiliseret samfund. Og hvad er et civiliseret samfund? Et civiliseret samfund er at mennesker sørger for hinanden vil jeg faktisk sige. Som Margeret Mead har sagt så er det første tegn på en civilization et helbredt lårben. Men er det ikke de teknologiske og videnskabelige fremskridt som siger noget om hvor civiliseret et samfund er. Jo, men det kan ikke stå alene. Det essentielle er at man sørger for hinandne. De videnskabelige fremskridt, er fine, så længe man i samfundet bliver bedre til at tage sig af hinanden, dog hvis det kun bevirker at mennesket får flere individuelle muligheder, så giver det selvfølgelig fordele, men det er ikke det essentielle element i at samfundet bliver mere civiliseret i ordets betydning. De muligheder vi har fået i samfundet i dag, giver jo sig også udslag i de klimaforandringer vi ser. Materialismen giver sig samtidig udslag i at vi bliver individualister som ikke tænker på hinanden. Dette er jo ikke særlig civiliseret faktisk. Vi tror på fremskridtet, og er ikke som Putin der i sine konspirationer forleder verden til at tro vesten har været koloniserende med vores meninger. Dette er jo en kæmpe løgn. Demokrati er jo objektivt set det som har skabt nogle af de mest civiliserede samfund indtil videre i historien objektivt set! Og det er et kæmpe blindspot for Putin fordi han jo selv koloniserer Ukraine. Det han beskylder andre for at gøre i teorien, det gør han selv i virkeligheden. Hvad kan man da sige om Trump? Er han demokratisk? Overhovedet ikke. Han er også med til at nedbryde demokratiet. Det eneste han ikke skulle have gjort for ikke at være magtsyg var ikke at fjerne medlemmer i kongressen. Dermed viser han at han er magtsyg, han er ikke for dialog og ikke for demokratiet. Derfor: Vi skal kæmpe for demokratiet, også i verden. Da det er godt. Magtsyge mennesker tror ikke på dette, men vi er værnet mod de magtsyge gennem demokratiet mest mulig. Hvad da? Har demokratiet hele løsningen? Overhovedet ikke. Det er dog vigtigt at sige at lande ikke bliver demokratiske bare fordi der står noget i deres forfatning. Demokrati er en kultur. Den kræver tilegnelse. Man er ikke demokratisk fordi man siger man er demokratisk.