Genetisk variation
Arv er iboende kvaliteter altså noget man tillægger et individ. Hemmeligheden bag arv er således at det at noget kan sammenlignes med andet, ikke har noget med arv at gøre. Arv har noget med slægtskab at gøre, dvs. hvorfra jeg stammer. Dette fører da til spørgsmålet om hvordan et individ da kan siges at kunne være forskelligt fra andre individer i slægten, når nu at arter grundlæggende bare nedarver træk fra moderen og faderen. Hvad er grunden til genetisk variation i arter? Her skal vi igen være varsomme med at svare forhastet og uden at have empirisk belæg.
Logisk kan der kun være to grunde til at noget er forskelligt fra noget andet og to grunde til at noget ikke er forskelligt fra noget andet. Af det ene følger det at der er 1 af noget (et individ), af det andet følger det at der findes forskelle. Logisk kan der kun være to grunde til at noget er forskelligt fra noget andet. Det ene er at det er to forskellige ting man taler om, det andet er at der er en forskel. Logisk kan der kun være to grunde til at noget ikke er forskelligt. Det ene er at der ikke er forskel på det man taler om, det andet er at der ikke er forskel. Altså kan noget kun være forskelligt hvis der er forskel på det man taler om (forskel) og noget ikke være forskelligt hvis der ikke er forskel på det man taler om (enhed). Grundlæggende er dette forklaringen på at der i naturen kan findes enhed og forskel. Så snart vi kan konkludere der er forskel på det man taler om, så ved vi at der nødvendigvis findes forskelligartethed i universet, samtidig, så snart vi kan konkludere der ikke er forskel på det man taler om, så ved vi at der findes enhed i universet. Hvordan det i tidernes begyndelse da er sket at der er forskel på en ko og en hest, eller hvorfor en rosenhæk ser ud som den gør, er da et metafysisk spørgsmål, der ikke hører hjemme i empirisk videnskab. Som sagt er naturvidenskabens opgave ikke at finde årsagsforklaringer, og danne sig hypoteser på baggrund af dem. Det kalder man for metafysik. Naturvidenskabens opgave er derimod empirisk at kunne beskrive synlige fænomener, og finde lovmæssigheder ud fra disse fænomener. Altså:
Noget er forskelligt hvis der er forskel på det man taler om (forskellighed),
og noget er ikke forskelligt hvis der ikke er forskel på det man taler om (enhed).
Derfor findes der forskel og enhed i naturen.
Man kan da skelne mellem om noget er internt eller eksternt forskelligt, altså om noget er forskelligt fra andre, eller om der i noget er en forskelligartethed. Samtidig kan man skelne mellem om noget målbart er forskelligt eller om det empirisk er forskelligt fra hinanden. Dette fører til at:
Arter er empirisk internt sammenlignelige (Genetik) Individder er internt målbart sammenlignelige (DNA-sekventering) Arter er målbart eksternt forskellige (Sammenligning af genomer) Individder er empirisk eksternt forskellige (Dataindsamling)