Insprirationskilder
Wilhelm Ludvig Johannsen (1857-1927) er blandt mine inspirationskilder grundet hans afvisning af selektionslæren og skelnen mellem genotype og fænotype. Wilhelm L. Johanssen var dog, så vidt jeg kan læse mig frem til ikke modstander af evolution, da han mente mutationer kunne skabe nyt genmateriale over tid, dog var han imod Darwinismen hvilket bl.a. fremgår af hans skrift "Nogle hovedpunkter i nutidens arvelighedsforskning" (1926-27). Dette er jo interressant da man som oftest forbinder evolution med Dariwisme. Selv bruger jeg hans skelnen mellem fænotype og genotype til at forklare at mutationer jo ikke kan påvirke generne, da det jo sker for individdet, dvs. det virkeliggjorte kårpåvirkelige individ og derfor ikke kan siges at være arvet - altså de kemiske mutationer som skulle føre til fremgang hos arten over tid. Spotane mutationer som sker ved ujævne celledelinger kan godt arves i flercellede organismer.
Robort Boyle (1626-1691) er blandt mine inspirationskilder med hans beskrivelse af tryk som værende omvendt proportionalt med volumen. Også hans skelnen mellem forbindelse og en blandning samt, hans generelle medvirken til at gøre kemien til en videnskabelig diciplin. Hvad jeg finder frem til er at opdriften, og dermed også trykket slet ikke har noget med kraft at gøre, dvs. at det slet ikke er afhængig af de indre bevægelser af legemerne men af hvor stort noget er, dvs. volumen bl.a.
Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855) har også være en af mine store inspirationskilder i hans beskrivelse af selvet og det indre menneske. Søren Kierkegaard har også været en stor inspirationskilde til at få et praktisk aspekt på teorien; hvad teorien ligesom skulle bruges til. Her finder jeg frem til at mennesket ikke umiddelbart er sig selv men at det må sætte syntesen eller vise sig for at at man kan sige hvad det er; at mennesket ikke umiddelbart er det som det er, men må overgive sig for at kunne blive det som det naturligt er; sig selv.
Gottfried Wilhelm Leibniz (1646-1716) er også en af mine store inspirationskilder bl.a. i forbiendelse med afsnittet filosofi med identitetsloven samt kontiunitetsloven. At der ligesom er en kontiunitet i alt og at der findes indre forskelle i stof. Samtidig har hans princip om den bedste af alle mulige verdner været en inspiration til at skrive om at alting i grunden er godt. At der ikke er noget som i grunden ikke er som det burde være.