Indvendninger til tilegnelsen og filosofi afsnit:
Sammenfatning:
Gener bevares i slægten og er ikke miljøpåvirkelige, der findes iboende kvaliteter. Samtidig kan intet stofligt springe i rum og tid og ændres ikke afhængigt af en observatør, der er en kontinuitet i alt. Derfor har mennesket, siden det tilstrækkelige grunds princip og in-esse princippet er almengyldigt, naturligt ikke en fri vilje; naturligt en tilbøjelighed til at handle på en bestemt måde og ikke en sikker erkendelsesevne; naturligt ikke noget der bekræfter rigtigheden af dets tanker. Så længe det har erkendt og gjort noget kan mennesket ikke handle som det vil eller vide noget med fuld sikkerhed, dette vil sige: Mennesket har naturligt et ansvar; naturligt noget det har været årsag til, og en fornuft; kan naturligt tage fejl. Mennesket er således ikke umiddelbart hvad det naturligt er: fornuftig og ansvarlig og skal derfor afgøre med sig selv om det vil være sig selv for at kunne blive det som det nu engang er; sig selv. Det skal bestemme sig for at ville gøre det gode og bestemme sig for at forholde sig til det sande før at det rent faktisk kan handle på det gode og erkende det sande; bruge de evner det har dvs. overgive sig. Det handler ikke på det gode og erkender ikke det sande af sig selv; men må først overgive sig; ville det gode og forholde sig til det sande, for at kunne det. Selv kan mennesket intet gøre, hvis man er den man er så er man hellig.
Hvad betyder dette?
At der fodres af enhver at slippe kontrollen; overgive sig; stoppe med at bestemme selv; forme sig selv; skabe sig selv så man kan blive den man i virkeligheden er; sig selv.
Hvorfor er det relevant?
Fordi mennesket i dag oplever at det er sin egen herre; at det kan gøre hvad det vil uden at det har nogen konsekvenser for det selv og andre end det selv. Mennesket mener at det retmæssigt har lov til at være autonomt.
Men er det overhovedet muligt i praksis at være sig selv?
Ikke hvis man vil være det med sine naturlige evner og kræfter; uden hjælp udefra. Mennesket må indse at det ikke kan selv. Det må overgive sig for at kunne blive det som det er skabt til at være.
Skal man være sig selv?
Det fordres af enhver at afgøre med sig selv om man vil være sig selv for at man kan blive det dvs. bestemme sig for at ville gøre det gode og bestemme sig for at forholde sig til det sande for at kunne handle på det gode og erkende det sande. Skal man da være sig selv? Ja hvis man ikke vil det! Der fordres af enhver at mennesket afgører med sig selv om det vil være sig selv for således at kunne blive det, og et menneske der vil være sig selv kan blive det. Altså et menneske der vil være sig selv opfylder således også kravet der stilledes at være sig selv siden det har afgjort med sig selv om det vil det.
Er man så bare fri til at være sig selv så længe man vil det?
Ja, man vil det jo! Hvorfor skulle der så være noget der sagde man skulle?
Men så er et menneske der vil være sig selv jo fri til at gøre præcis hvad det vil!
Ja! At være sig selv; handle på det gode og erkende det sande.
Er du selv så den du er skabt til at være?
Nej, men det er der ingen der er, umiddelbart.