Selvet
Hegel kunne med sit 'Herr und Knechtshcaft princip' gøre det klart at den som ligner en anden er bundet. Dette var fordi han forstod at mennesket før det kunne være et selv også skulle være fri. Dog forstod han ikke noget; essensen af et menneske, selvet, jeg 'et, at man er sig selv; er ikke noget man umiddelbart er, noget man er i sig selv, det er hele mennesket! Legeme, krop og sjæl. Hegel, har altså i sin spekulation, kategorisk reduceret mennesket til en ting, nemlig dens natur, og har i sin dybe kontemplation, gjort mennesket til et. Dette er dog overhovedet ikke det at mennesket er. Mennesket er en syntese, en sammensætning, som Kierkegaard rigtigt så, og derfor er det heller ikke umiddelbart sig selv, det er det hvis det er det; sætter syntesen; virkeliggøres som menneske; er det. Mennesket må ligesom; møde op, tage stilling, vise sig, før man kan sige hvad det er. "Træet kendes på frugterne", og deri siger vi:
Mennesket, er kun umiddelbart sig selv, når det viser sig som det virkeligt er.