Legemers egenskaber
En overvejelse man da kunne gøre sig, var hvad der giver legemer sine kemiske egenskaber, når vi nu har afvist massefylden som værende en absolut og en målbar værdi hos legemer. Sagt på en anden måde: Hvad er de kemiske egenskabers årsag når vi har afskaffet massefylden som en absolut målbar værdi hos legemer?
Hemmeligheden bag mangfoldighed, dvs. at der er forskel på det ting består af, er at det ikke følger at to legemer er forskellige af den grund at de størrelsesmæssigt eller i sin vægt er forskellige. Dette er det samme som at sige at numerisk forskellighed ikke nødvendigvis er årsagen til legemers forskellighed. Mangfoldighed stammer fra at et legeme er en enhed, derfor er det empirisk forskelligt fra noget andet. Det er som det er, fordi det er som det er. Altså om så to ting har samme vægt og volumen (massefylde) gør ikke nødvendigvis at det har samme kemiske egenskaber. Dette fører os da til spørgsmålet, først stillet af en filosof fra antikken nemlig Zenon af Elea, nemlig hvordan at der, når der findes flere enheder i naturen, dvs. en mængde af noget, overhovedet kan findes noget der ligner noget andet. Hvad er grunden til lighed, siden vi konkluderede at forskellighed stammer fra enhed? Her skal vi være varsomme med at svare forhastet og uden at have empirisk belæg, for den teori, der var hele årsagen til at jeg har skrevet alt dette, ville netop svare på samme spørgsmål og svarede forkert.
Løsningen på hvordan der i naturen kan findes flere ting der ligner hinanden, er at der kun kan være to grunde til at legemer ligner hinanden, og to grunde til at legemer ikke ligner hinanden. Det ene er grunden til at der findes flerhed i naturen og det andet er grunden til at der findes lighed i naturen. At legemer ligner hinanden er der som sagt kun 2 grunde til. Den ene er at det er det samme man taler om, den anden er at det er det samme. At legemer dermed ikke ligner hinanden er der også kun to grunde til. Den ene er at det ikke er det samme man taler om, det andet er at det ikke er det samme. Altså er legemer de samme hvis det man taler om er det samme (lighed), og legemer ikke de samme hvis det man taler om ikke er det samme (flerhed). Dette er altså grunden til at der kan findes flere ting der ligner hinanden. Det kan omformuleres til at lighed stammer fra at man kan tale om en egenskab der er af samme art (man taler om det samme), og at flerhed stammer fra at man kan tale om en egenskab der ikke er af samme art (man taler ikke om det samme). Hvorfor da guld er gyldent i farven og hvorfor det kan lede strøm til forskel for andre legemetyper, er et metafysisk spørgsmål der ikke hører hjemme i naturvidenskaben. Naturvidenskabens opgave er ikke at spørge hvorfor noget er blevet til det som det er i første omgang, men empirisk at kunne forelægge data ud fra synlige fænomener, og finde lovmæssigheder ud fra disse data. Altså:
noget er sammenligneligt hvis det man taler om er det samme, (lighed)
og noget ikke sammenligneligt hvis det man taler om ikke er det samme. (flerhed)
Derfor findes der lighed og flerhed i naturen.
Man kan da skelne mellem om legemer internt er ensartet eller eksternt er ens med noget andet, og om det empirisk eller målbart er ens med andre legemer:
Flere legemer er empirisk internt sammenlignelige (renhed af stof), Et legeme er internt målbart sammenlignelig (kvalitativ analyse), Flere legemer er målbart eksternt forskellige (kvantitativ analyse), Et legeme er empirisk eksternt forskellige (stofkategorisering)