Opsummering af kemiafsnit
Leibniz og Newton havde egentlig ikke nogen strid mener jeg, men de misforstod hinanden. Når Leibniz kritiserede Newton for at rummet var absolut troede han at Newton mente rummet skulle måles absolut, længere er den ikke. Atomteorien som kom med Dalton er ikke bare teorien om at ting består af mindre dele, men også at disse dele ikke kan deles yderligere, dette mener jeg er forkert (altså at stof består af atomer som ikke kan deles yderligere). Altså hvad jeg mener er at de jo teoretisk set kan deles yderligere, i det uendelige, dette er en kendsgerning siden noget der har et hvis rumfang altid vil kunne blive mindre, sådan er matematikken. Dette har man så i kvantemekanikken afhjulpet ved hjælp af de spring som man mener elektroner foretager i rummet. I virkeligheden kan dette bare ikke lade sig gøre, uanset hvor småt noget er, hvilket er kvantemekanikkens præmis. Hvorfor? Fordi man vil ophæve ideen om at ting kan deles i en uendelighed! Efter min overbevisning er dette dog bare fantasteri, også selvom man forestiller sig alt muligt oppe i hovedet om hvordan stoffet, i atomerne kan springe i tid og rum for at atomerne bliver udelelige. Ifølge det jeg finder frem til så er opdriften proportional med dilationen som er koncentrationen over den fortrængte volume. Ligesom det er med Newtons anden lov, sådan gælder det at forskellen i koncentrationen over den fortrængte volume multipliceret med massen er lig massen af den fortrængte væskemængde.