Bevidstheden
En ting det må betyde når man betragter mennesket under kategorien sjæl må være at mennesket har en bevidsthed, det kan jo erkende at noget er på en bestemt måde fremfor en anden, og dermed skelne i sager. Anderledes er det med dyr som kun kan forstå at noget betyder noget, ikke selve betydningen af det. Hvad betyder det så for mennesket, under betragtningen af at prædikatet er indeholdt i subjektet i enhver sand sætning? At mennesket naturligt intet ydre har til at bekræfte sig selv så det ved at det som det tænker er på den måde det tænker. Det har naturligt intet til at bekræfte sig selv dvs. det har ikke en sikker erkendelsesevne.
Mennesket har naturligt ikke noget til at bekræfte sig selv
Hvad betyder det? Det første det betyder er at det for at kunne erkende må have en lærer. Det har jo naturligt intet til at bekræfte om noget er sandt eller falskt altså har det, for at kunne erkende, brug for en lærer. Det har en lærlingsbunden bevidsthed. Det andet som det fører med sig er, at siden mennesket ikke har noget til at bekræfte sig selv, så er der også mulighed for, siden det har en bevidsthed, at det kan tage fejl og dermed er der også en mulighed for at det kan have ret. På denne måde findes der også en absolut sandhed. Der er noget mennesket ved eller ikke ved som enten er sandt eller falskt. Mennesket må altså for at kunne erkende bruge sin fornuft for at kunne erkende hvad der er sandt. hvilket så kun kan lade sig gøre ved at det lader sig belære i hvad der er sandt. Er mennesker da indoktrinerede? Nej man kan jo bekræfte at noget er på en bestemt måde fremfor en anden, man har bare intet ydre til at bekræfte at det er på den måde som man selv tænker det dvs. intet der bekræfter en selv. Udadtil dvs. fysisk har man dog noget der bekræfter en selv. Hvis noget er synligt kan man jo bekræfte at noget er på en måde fremfor en anden.