Vitalisme
Vi har bestemt at den logiske konsekvens af at tid og rum er absolutte men skal måles relativt samt at ting er som de er i sig selv er at identitetsloven og kontinuitetsloven er sande. Hvad medfører det så? Siden der er en kontinuitet i alt er alting deleligt i en uendelighed og siden at identitetsloven er sand har det vi tillægger noget noget at sige. Kvanteteorien og evolutionsteorien udelukker nemlig muligheden for den uendelige delelighed og at det vi tillægger noget har noget at sige, dvs. at alt, hvis evolutionsteorien og kvantemekanik var sande teorier, blot er fysiske fænomener i tid og rum. Således er der ikke mulighed for at sige mere om naturen. Dette kan selvfølgelig også være er sandt, vi har jo netop ikke modbevist teorierne, vi har bare erkendt at naturvidenskaben ikke er i stand til at tilvejebringe de eksperimenter og data hvorudfra vi da kan konkludere at disse teorier er sande.
Debatten om vitalisme, handler om om der hos celler kan findes noget der rækker ud over det synlige og materielle. Om der i levende materiale findes mere end det vi kan, se måle og veje. Klart er det at dette vil vi aldrig være i stand til at bevise videnskabeligt, selvom mange dog har forsøgt, også i videnskabeligt regi. Dog videnskabeligt kan vi ikke afvise at der findes mere hos det levende, end det vi kan se måle og veje, selvom vi heller ikke kan bekræfte det.
Der er en mulighed for at sjælen findes, el. vi er ikke i stand til hverken at bevise eller at modbevise sjælen ved hjælp af naturvidenskaben.
Hvad betyder dette så i praksis? At man hvis man bruger sin fornuft jo godt kan se, ved at betragte en fugl eksempelvis, at der er noget der gør den levende. Den bevæger sig jo. Rigtigt er det at vi ikke kan vide at der er mere end det synlige og målbare, vi kan bare betragte det. Hvis man da betragter noget således hvad er der så at sige om det levende?