Menneskets valg
Hvordan situationen vendes
Det hele er altså afgjort af om det enkelte menneske beslutter sig for at ville være sig selv. På denne måde kan situationen vendes; alt kan blive godt. Der findes ikke andre måder. Et menneske som vil være sig selv kan blive det. Et menneske der derimod ikke vil være sig selv er afhængig af ydre anerkendelse; på denne måde opfører mennesket sig heller ikke som sig selv; det laver om på sig selv for at få anerkendelse; er falsk. Dette problem kan kun overkommes ved at det enkelte menneske beslutter sig for at ville være sig selv. På denne måde søger mennesket ikke ydre anerkendelse og laver derfor ikke om på sig selv for at få ydre anerkendelse.
To levemåder
Det hele fører os altså til sidst hen på at der kun findes to måder at leve på; en som fører til at man handler på det gode og erkender det sande; er sig selv; den man er skabt til at være, og så en måde hvorpå man laver om på sig selv; former sig selv dvs. er autonom. Den ene kalder man for det nye åndelige menneske, det andet kalder man for det gamle legemlige menneske. Det nye menneske er således etikeren og den religiøse og det gamle menneske er spidsborgeren og æstetikeren. Æstetikeren lever således ud fra lyst, dvs. det skaber sig selv og former sin egen sandhed; er falsk. Etikeren derimod lever ud fra et indre princip; hvad der er moralsk rigtigt at gøre; på denne måde vælger således personen sig selv; den måde det er skabt på; er oprigtig. Dette er altså de to levemåder. Man kan enten leve ud fra autonomi; skabe sig selv eller ud fra lydighed og enfoldighed; dvs. acceptere den måde man er skabt; være sig selv. Et menneske der således skaber sig selv vil ikke være sig selv og er således afhængig af ydre anerkendelse. Et menneske der derimod ikke er egenrådig, er således ikke afhængig af ydre anerkendelse og vil være sig selv.