Fordringen til den enkelte
Alt er i grunden godt
Mennesket, når det er sig selv er præcis som det skal være. Ethvert menneske er nemlig god nok i sig selv; det er kun fordi mennesket ikke vil være sig selv, at tingene ikke er som det burde være. Mennesket handler ikke på det gode og erkender ikke det sande; det er ikke hvad det naturligt er fordi det ikke vil være det. Alt ville som sådan være som det burde, hvis mennesket ville være sig selv; det som det er skabt til at være. Alt er i grunden godt; præcis som det skal være; helligt, det er kun fordi mennesket ikke vil være det som det er skabt til at være tingene ikke er som de burde være. Derfor er det sådan at: Kun ved at afgøre med sig selv om man vil være sig selv; slippe kontrollen, kan mennesket således blive sig selv; hellig; det som mennesket naturligt er. Der findes ikke andre måder. Mennesket må således forstå at dette fordres af det; bevidstgøres som den enkelte. Kun således og således kan man blive sig selv. Kun ved at afgøre med sig selv om man vil være sig selv kan man blive sig selv. Det som altså fordres naturligt af det enkelte menneske er:
At afgøre med sig selv om man vil være sig selv for at kunne blive det.
Sand frihed
Et menneske der vil være sig selv er således i sandhed fri. Det kan gøre hvad det vil, nemlig opfylde loven. Dermed er der heller ikke noget et sådant menneske ikke må. Det opfylder jo i grunden loven ved at ville det. Samtidig bestemte vi så at en handlings og udsagns forkerthed er bestemt af motivet bag handlingen og meningen med udsagnet, altså ikke af selve handlingen eller udsagnet. Derfor, siden et menneske der vil være sig selv i grunden opfylder naturretten og erkender det absolut sande er der ikke noget det menneske ikke må. Indadtil opfylder det jo sit formål hvilket er hvad der afgører hvad mennesket er. Det er fri til at opfylde sit formål, og fri fra at skulle opfylde sit formål, selvom det i praksis gerne vil og derfor også kan opfylde loven.
Ethvert menneske kan blive sig selv hvis det vil det
Ethvert menneske kan altså blive sig selv så længe det vil det! Dette er moralen. At alt handler om, om mennesket vil være sig selv; det som det er skabt til at være. Opgaven: at afgøre med sig selv om man vil være sig selv for at kunne blive det, eller at miste sig selv for at vinde sig selv er således at gøre det umulige; blive den man er skabt til at være, og dette kan kun lade sig gøre ved hjælp af Gud.