Viden om livet

af Jonathan L. Neve

Indholdsfortegnelse:



Forord

Det jeg gerne vil gøre rede for i dette skrift er hvordan evolution samt kvantemekanikken ikke kan siges at være sande teorier og hvad det fører med sig logisk og praktisk for mennesket og dets omverden. Og hvorfor mener jeg det? Det er af den simple grund at naturvidenskaben siger det samme, af hvad jeg selv mener vi naturvidenskabeligt er i stand til at konkludere ud fra de data og eksperimenter vi kan tilvejebringe. Jeg vil altså gøre rede for, at det er det vi rent fornuftmæssigt er i stand til at vide når det kommer til stykket. Det ligger dog indgroet i den vestlige tanke, at mennesket nedstammer fra aben og at alt er materie bestående af udelelige atomer. Ja i en sådan grad at mennesket slet ikke betvivler det, selvom det blot kan siges at være teori. Hvad skal det sige? Jo at mennesket i den vestlige verden rent faktisk ikke længere tænker særlig kritisk, selvom vi dog mener dette ligger i kulturen der hører til den. Jeg vil altså gennem dette skrift redegøre for disse ideers uvidenskabelighed, samt gøre det klart at der findes alternative måder at tænke på end ukritisk at mene at evolutionslæren og kvanteteorien er sande og velbegrundede teorier. Samtidig vil jeg vise hvorledes det har indflydelse på filosofiske spørgsmål, forståelsen af mennesket, en selv om ens omverden hvis man forstår noget i lyset af disse teorier. Resultatet er slående. Mennesket har brug for en forståelse af sig selv, hinanden og af omverdenen som er markant anderledes end hvad de teorier man har ment nu i så mange år har af konsekvenser for vores forståelse af samme. Dermed er min holdning at undersøgelsens genstand hverken er irrelevant eller for abstrakt. Den er lige til sagen, og er enormt relevant også ind i vores tid. Ja især i vor tid.

Introduktion

Afsnittene biologi samt kemi er ikke direkte modbeviser men alternative måder at forstå kemien og biologien på end gennem kvantemekanik og evolution. Jeg kan, som alle andre mennesker, ikke være fuldstændig sikker på, at det jeg er overbevist om er rigtigt jfr. at intet menneske har noget der bekræfter rigtigheden af dets tanker, men det jeg har skrevet er hvad jeg mener vi kan udlede fra den empiri og de data vi har biologisk og kemisk. Er det jeg siger en da en hypotese f.eks. min måde at skelne mellem fænotype og genotype, eller at massen er omvendt proportional med dilationen ved samme opdrift? Det er i hvert fald ikke noget jeg kan vide med sikkerhed! Så hvis dette er definitionen på en hypotese så er det jeg kommer med hypoteser. Altså: det jeg har skrevet er hvad jeg mener kan udledes af data. Jeg kan ikke være fuldstændig sikker på det, men jeg er dog stadig overbevist om at det er rigtigt dvs. at det jeg skriver kan udledes fra data og dermed kan betegnes som værende empirisk videnskab. Dette gælder om biologi og kemi afsnittet bortset fra de to sidste teoretiske afsnit; dvs. celledifferentiering og sammensatte egenskaber, dette er blot teorier jeg har; ikke noget jeg er overbevist om er rigtigt. Det hele skulle altså gerne kunne udledes af data, og ikke kunne modsiges af nogen fænomener eller foregående eksperimenter i historien, der har været empiriske, hvis dette er gældende må udsagnene forkastes. De følgende afsnit; dvs. filosofi og tilegnelsen, bygger derimod ikke på empiri men er logiske konsekvenser af det vi empirisk kan vide. Disse kan altså, til forskel for første afsnit, godt modsiges dvs. de er ikke empiriske. Dog skulle de gerne bygge på logik, dvs. være rationelle. Udsagnene kommer da til at stå og falde med det vi empirisk kan vide dvs. om afsnittene biologi og kemi er sande.

næste side